I Danmark er der tradition for, at der spises varme hveder dagen før Store Bededag. Hold traditionen ved lige med disse lækre hvedeknopper med et strejf af kardemomme.
Har du hvedeknopper i overskud, kan de med fordel spises i en ristet udgave på Store Bededag.
Hvis du ikke er så pjattet med smagen af kardemomme, kan du bytte kardemomme ud med kanel.
Opskrift på Hvedeknopper med kardemomme
Til ca. 12 personerIngredienser
Hvedeknopper
-
mælk 1 dl.gær 25 g.kærnemælk 1 dl.smør (stuetemp.) 100 g.æg 2 stk.hvedemel 530 g.
Fremgangsmåde
Hvedeknopper
1Lun mælken i en kasserolle, indtil den er lillefingervarm. Opløs herefter gæren heri.
2Tilsæt de øvrige ingredienser (kærnemælk, smør, æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme) og ælt dejen, indtil den er smidig og glat.
3Lad dejen hæve i en skål på køkkenbordet i 1 time, dækket med et rent viskestykke.
4Hæld lidt hvedemel ud på køkkenbordet (fremgår ikke af ingredienslisten) og ælt dejen godt igennem.
Del dejen i 12 nogenlunde lige store klumper og tril dem til boller.
5Beklæd en bageplade / bradepande / ildfast fad med bagepapir og læg bollerne heri. Bollerne skal ligge tæt men må ikke røre hinanden.
6Sæt et ildfast fad med kogende vand i bunden af den slukkede ovn og placer bollerne midt i ovnen. Lad bollerne efterhæve i dampen fra det kogende vand i 20 minutter. Ovnen skal fortsat være slukket.
7Tag det ildfaste fad og bollerne ud af ovnen.
Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
8Bag bollerne i ca. 20 minutter (eller til bollerne er lysebrune og gennembagte) ved 200 grader alm. ovn. Det er ikke nødvendigt at pensle bollerne, inden de bages.
Du har nu friskbagte, varme hvedeknopper. Velbekomme.