En ret der deler vandene lidt herhjemme (Jeg elsker den og Kate er ikke så begejstret for den) er Croque Madame.
Croque Madame er en form for toast, som består af surdejsbrød, bechamelsauce, sennep, skinke, ost og et spejlæg. Den benyttes mest som morgenmad, men herhjemme kan vi også sagtens finde på at få den til aftensmad.
Croque Madame er en fransk ret, som stammer fra de franske cafeer og navnet stammer fra de franske ord croque (“bid”) og madame (“frue”).
Croque Madame findes også i en udgave uden spejlæg – denne hedder Croque Monsieur.
Opskrift på Croque Madame
Til ca. 4 personerIngredienser
Bechamelsauce
-
smør 1.5 spsk.hvedemel 1.5 spsk.letmælk 2 dl.gruyére 20 g.saltpeber
Øvrige ingredienser
-
hvedebrød (gerne surdejsbrød) 8 skiversennepskinke 12 skiver
Fremgangsmåde
Bechamelsauce
1Smelt smør ved lav varme i en gryde.
2Rør mel sammen med smør og varm det hele igennem et par minutter under piskning.
3Tilføj mælk lidt efter lidt stadig under piskning.
4Tilføj revet Gruyére og lad det smelte sammen med resten af saucen.
5Smag til med salt, peber og muskatnød og stil saucen til side.
Samling af Croque Madame
6Skær halvtykke skiver af brøddet (1-2 cm) og smør hver skive med et meget tyndt lag sennep (Pas endelig på med at sennepen ikke tager overhånd).
7Kom derefter en god spsk. Bechamelsauce på halvdelen af brødskiverne (Bundene), læg skinken ovenpå og kom igen en god spsk. Bechamelsauce ovenpå skinken.
8Læg de øvrige skriver brød (Toppene) ovenpå bundene med sennepssiden nedad og top med endnu en god spsk. Bechamelsauce og revet Gruyére.
9Bag Croque Madamerne i oven ved 180 grader varmluft i 10-15 minutter (Indtil brødet er sprødt på siderne og osten på toppen er smeltet).
10Imens Croque Madamerne er i ovnen steger du spejlæg i en pande med smør, indtil de har den ønskede konsistens (Gerne smilende).
11Afslut med at placere spejlæg på hver Croque Madame og drys eventuel med lidt flagesalt og friskkværnet peber.
Noter til Croque Madame opskrift
Ost til Croque Madame
Man kan sagtens bruge en anden ost end lige Gruyére til at lave Croque Madame. Vi har eksempelvis også brugt Emmentaler og det fungerer ganske glimrende.