Et tydeligt minde fra min barndom, var da min familie og jeg var ved Vesterhavet og hvor vi fik de lækreste Fish and Chips.
Mig bekendt kan man ikke længere få Fish and Chips ved Vesterhavet, så derfor har jeg måtte lave dem selv, når vi har haft lyst til at smage dem igen.
Fish and Chips er en fastfoodret fra Storbritanien, som i princippet blot er pommes frites med friturestegt fisk. Som tilbehør til Fish and Chips får vi herhjemme altid hjemmelavet tatar sauce.
En god ting ved Fish and Chips er, at det er en god ret, til dem som normalt ikke er super begejstrede for retter med fisk.
Opskrift på Fish and chips
Til ca. 4 personerIngredienser
Pommes frites
-
bagekartofler 6 stk.salt 1 spsk.solsikkeolie 1 l.
Fisk
-
torsk (filetter) 4 stk.
Øldej
-
hvedemel 200 g.hvidtøl 300 ml.æggeblommer 2 stk.
Fremgangsmåde
Pommes frites
1Skræl bagekartoflerne og skærm dem i store pommes frites stykker.
2Udvand dem i meget koldt vand i en time (Udskift vandet et par gange undervejs).
3Kog derefter pommes fritterne i 5 minutter i letsaltet vand.
4Tag pommes fritterne op af gryden og køl dem af på et viskestykke og tør dem så godt som muligt.
5Kog pommes fritterne i friture (Ca. 140 grader varm) i 5 minutter og tag dem derefter op og lad dem dryppe af.
6Put pommes fritterne tilbage i meget varm friture (Ca. 180 grader) og kog dem indtil de har den ønskede farve.
Fisk
7Put salt på torskefileterne og lad dem trække i ca. 30 minutter.
8Rør mel, øl og æggeblommer sammen, indtil det danner en dej.
9Pisk æggevider og vend dem i dejen.
10Dyb torskefileterne i øldejen og kog dem i meget varm friture (Ca. 180 grader) indtil de har den ønskede farve.
Fish and chips
11Drys salt over pommes frites og fiskestykker og server med sauce tatar.
En kommentar til “Fish and chips”
Skriv en kommentar
-
Klart den nemmeste opskrift på fish and chips som jeg er stødt på – ummm det smager godt.